Historien

Kirkeby & Thrane driver Sinai Mejeri beliggende i naturskønne omgivelser i Broby på Fyn. På mejeriet bliver der produceret ægte fynsk rygeost, hjemmerørte ostecremer, dansk emmentaler (Fynbo og Svenbo) samt kærnemælk og koldskål.

 

Mejeriet har eksisteret siden 1887 og fungerede i næsten 100 år som andelsmejeri, men blev solgt i 1987 og har de sidste 30 år været privatejet. I 1953 blev mejeriet ombygget og moderniseret for at det kunne være konkurrencedygtigt med andre mejeriselskaber.  

 

I mejeriudsalget tilknyttet Sinai Mejeri forhandles både de egenproducerede produkter, andre oste og ellers spænder sortimentet bredt fra æg til italienske vine, olier, diverse middelhavsspecialiteter samt delikatesser til den søde tand. Du kan læse mere om mejeriudsalget her 

 

Kirkeby & Thrane er også en handelsvirksomhed, som forhandler en bred vifte af mejeriprodukter til industrien, catering- og detailbranchen samt koshermarkedet.